Mange kvinder med migræne oplever en bedring i hovedpinesygdommen, når de kommer forbi overgangsalderen. Men for 60-årige Dorthe Kjær Jespersen har det været lige omvendt.

Migræne migrænekurenHun begyndte at få migræne for 20 år siden, sandsynligvis i forbindelse med stress. Arveligt belastet er hun ikke, for ingen i familien har migræne. De første mange år kom anfaldene måske kun en gang månedligt, men de seneste fem år er antallet af migræneanfald eskaleret, og det seneste år har de været der nærmest konstant.

Forebyggende medicin, som hun har fået hos en neurolog, har ikke haft effekt, og Dorthe Kjær Jespersens tilværelse har været helt styret af migrænen.

Kun sidde og høre fjernsyn

“Det seneste år har jeg haft migræne 2-3 gange om ugen, og hver gang har det enkelte anfald varet 2-3 dage, så jeg har haft flere timer med migræne end uden. Jeg fik migrænemedicinen Sumatriptan, som gjorde, at jeg kunne være til. Men jeg kunne ikke gå på arbejde, og mine øjne havde det sådan, at jeg ikke kunne have briller på og ikke læse. Det eneste, jeg kunne holde ud at gøre, var at sidde og høre fjernsyn,” fortæller Dorthe Kjær Jespersen, der bor i Jyllinge på Sjælland.

På grund af en gigtsygdom har hun flexjob på et kontor, og den dårlige samvittighed over ikke at passe sit job på grund af migrænen gjorde, at hun knoklede på, lige så snart hun ikke havde migræne.

“Jo flere migræneanfald, jeg fik, jo mindre kunne jeg arbejde. Det var vildt stressende, og jeg glemte helt at tænke på mig selv. Enten havde jeg migræne, eller også arbejdede jeg; og det vælter man altså på,” fortæller hun.

I sommer måtte hun derfor kapitulere og sygemelde sig fra sit job.

De mennesker, som er omkring, mig syntes, at det var helt forfærdeligt, at jeg havde det sådan. Så hver gang, at der var en, som læste om noget, som kunne afhjælpe migræne, så sendte de til mig. Samtidig med min sygemelding sendte min søde datter mig en artikel om en, som havde prøvet magnesium og B2-vitamin, og det prøvede jeg så. Mine anfald blev færre og aftog i styrke, og jeg tilskrev det, at jeg var holdt op med at arbejde. Men pludselig blev det rigtig slemt igen, og igennem en Facebook-gruppe fik jeg fortalt, at migræneeksperterne på Glostrup anbefalede, at man tog magnesium og B2. “Shit mand, det var jo det, jeg er holdt op med at spise”, tænkte jeg, Jeg var nemlig på det tidspunkt udgået for både magnesium og B2. Så jeg fik købt kosttilskudene igen i en fart, fortæller Dorthe Kjær Jespersen.

Selv om anfaldene var færre og mildere, så var migrænen der dog stadig.
“Jeg havde stadigvæk tit migræne,” fortæller hun.

Blev noget overrasket over Migrænekuren, men den skulle have chancen

Da hun på Facebookgruppen læste om en ny bog, Migrænekuren, som handlede om fødevaremigræne, købte hun den straks, da den udkom.

Hun følte, at hun var nødt til at gøre noget for at komme smerterne til livs. “Jeg ville kaste mig ud i hvad som helst,” fortæller hun.

Da hun fik bogen og begyndte at læse i den, blev hun meget overrasket.

“Hold da helt op, tænkte jeg. Jeg går meget op i at leve sundt, og det troede jeg, at jeg gjorde. Det gjorde jeg sikkert også sådan generelt, men jeg gjorde det bestemt ikke, hvis jeg var fødevaremigræniker. Jeg spiste nemlig rigtig mange af de fødevarer, som kan trigge migræne, fandt jeg ud af. Blandt andet eeelskede jeg chokolade. Jeg kunne sagtens spise en halv plade chokolade hver dag. Og det var jo sundt at spise mørk chokolade, var jeg overbevist om.”

Men hun besluttede at give bogen og en-måneds-kuren, som omtales i den, en chance.
“Okay tænkte jeg, jeg kaster mig ud i den her kur en måned, og så ser jeg, hvad der sker.”

Den næste måned havde Dorthe Kjær Jespersen ikke migræne. Ikke en eneste gang.

Dumt med bordtennis…

“Jeg har faktisk kun haft migræne en gang siden, jeg begyndte at spise anderledes, og jeg ved godt hvorfor. En dag var jeg træt, uoplagt og havde lyst til junkfood, og jeg ved, at når jeg har det sådan, kan det være starten på et migræneanfald. Såfremt jeg holder mig i ro, ikke får pulsen op, spiser rigtigt og aflyser eventuelle aftaler, er der stor sandsynlighed for, at jeg vågner igen frisk næste dag. Men jeg blev udfordret til en bordtenniskamp, og da jeg synes, at det er skideskægt, sagde jeg ja, men bagefter tænkte jeg: “Det var dumt, Dorthe! Og det førte da også til, at jeg om natten vågnede med ondt i hovedet. Dog ikke værre end 2 Treo kunne afhjælpe smerten. Og holder jeg mig bare til det, jeg må spise ifølge kuren, så har jeg stort set ikke mærket noget migræne overhovedet,” siger hun.

Bliver ved med at teste

Dorthe Kjær Jespersen har siden kuren på en måned forsøgt at spise nye fødevarer og teste, om hun kan tåle dem.

“Det er gået rimeligt godt. En weekend, hvor jeg var ude med veninder, fik jeg både en gin og tonic og et glas rosevin, og det gik faktisk godt. Jeg har erfaret, at hvis jeg følger kuren slavisk, kan jeg godt tåle en smule andet, hvilket er rart, når man er ude i festligt lag. Jeg har også prøvet en dag at spise 1-2 kartofler, og det gik også godt. Men jeg tør nu ikke så meget endnu, for jeg er skrækslagen for at blive syg igen,” siger hun.

Tilbage på jobbet

Netop skrækken for at få anfald igen gør det nemt for hende at lægge sin kost om.

“Når man har haft det så slemt som jeg, så er det ikke noget afsavn at spise anderledes. Jeg troede f.eks. ikke, at jeg kunne overleve uden chokolade. Nu er det fuldstændig ligegyldigt med chokoladen. Jeg spiser lidt vanilleis i stedet, det er mit nye slik,” fortæller Dorthe Kjær Jespersen, der nu er i fuld gang på jobbet igen.